Ting Plus Rørvig

TING+ i Rørvig

Ting+ åbnede i foråret 2017 på Toldbodvej 8 i Rørvig – lige ved siden af benzintanken.

Vi sælger – som navnet antyder – ting: møbler, interiør, køkkenting, tøj og meget andet.
Vi har udvalgt tingene efter, hvad vi selv kan lide. Og så sælger vi ting, man ikke lige finder i andre butikker i området.

Vores håb er, at vores kunder opdager nogle ting, de enten ikke har set før, eller som de genfinder.

Vi finder en masse nye ting, så der kommer hele tiden spændende, nye varer.

Vi har hidtil ikke gjort meget ud af vores webshop, men det gør vi nu. Vi har konstateret, at vi trods vores nedgraderede webshop faktisk har solgt til kunder, der slet ikke kender vores fysiske butik. Vi har stadig ting, vi kun sælger i den fysiske butik – eller til afhentning i Hviid på Østerbrogade 58 i København. Det er fx Jesper Packness kopper, som vi ikke vil sende pga risiko for, de går i stykker under fragten.

Har du spørgsmål til varer, kan du altid ringe til os på 81 44 43 42 eller sende en mail. Og kan du ikke komme i vores almindelige åbningstid, kommer vi gerne og åbner butikken efter aftale.

Og hvem er så vi?

Vi er Annette Hviid og Ida Lyngbye. Vi har kendt hinanden siden gymnasiet – for mange, mange år siden.

Annette har tøjbutikken HVIID på Østerbrogade 58 i København sammen med sin søster Lotte.

Ida er freelancejournalist og har bl.a. tidligere arbejdet på Mad & Bolig, Bo Bedre og hedengangne Holbæk Amts Venstreblad.

Men to gode venner er ikke nok til at holde butikken kørende, så vi har stor hjælp fra Lotte Hviid, der kommer og står bag disken, når Annette eller Ida ikke lige kan være der og Lis Bo, der bl.a. har lavet logoet.

Annette og Ida fik ideen til butikken i starten af 2017 og så gik det stærkt, da lokalerne blev ledige. Det var en god første sæson, 2018 endnu bedre – så vi fik installeret varmepumpe, så vi nu kan have åbent hele året. Derfor har vi hele vinteren åbent hver lørdag kl. 11-15, og fra påske til efterårsferien er butikken åben hver lørdag og søndag og alle helligdage kl. 11-15.

I skolesommerferien har vi åbent hver dag kl. 11-16.

ÅBNINGSTIDER FORÅR 2024 fra 28/3-24

LØRDAG + SØNDAG + HELLIGDAGE kl. 11-15

HELLIGDAGE: Påske 28. marts til 1. april, Kr. Himmelfart torsdag og fredag 9-10 maj og 2. Pinsedag mandag 20. maj
På genkik 😉